Er der behov for at teste?

Når vi med sommer 2020 forståelsen af Sars-Cov2 virus taler om ”beskyttelse”, så forstås ikke fuldstændig adskillelse af den luft én person udånder og den luft en anden person indånder, men måske kun tæt på 100%. Det er der to årsager til:

1. For at virus kan smitte skal offeret modtage ”infektiøs dosis” vira. Denne er ikke kendt og den varierer formentlig fra person til person. Hvis der var tale om, at et meget lavt antal enkelt vira kunne smitte ville alle os der bor i storbyer, arbejder i storrums kontorer, tager offentlig transport osv være smittet på nuværende tidspunkt.

2. Det antages at de fleste vira knytter sig til aerosoler – bittesmå dråber af væske, som smittebærer udånder under almindelig tale, almindelig vejrtrækning og især ved hoste. Jo større disse aerosoler er, jo flere vira kan de have tilknyttet. De største af aerosolerne – dem med mest smitte – er mest påvirket af tyngdekraften, dvs de spreder sig mindre gennem luften. De store aerosoler kan forårsage smitte, hvis en smittet og ’offeret’ er tæt ved hinanden, rører ved hinanden eller ved at smittet spreder aersoler på overflader som ’offer’ rører ved. De små aerosoler og løsrevne vira (hvis de kan forblive aktive, når de er selvstændige) er næsten sandt luftbårne.

Sandt luftbåren betyder, at de kun kan fjernes ved at de bliver suget ud med luften eller de bliver fanget af et filter.

Af ovenstående følger, at en samtidig 100% fysisk adskillelse af personer og tæt på 100% luftmæssig adskillelse udgør en meget høj sikkerhed mod overførsel af virus.

Center for Infektions hygiejne, CEI, ved SSI har sagt ok for ibrugtagning af samtalevæg ved en konkret kommune (se kommunikation nedenfor). Det har en af landets førende mikrobiologer, professor Hans Jørn Kolmos også – han siger god for den principielle udformning af samtalevæggen.

Trods godkendelse af den principielle løsning var det for en fagnørd interessant at udføre test af løsningen, og det var naturligt at teste samtalevæggen med metoder fra det fagområde, hvori jeg har mit daglige virke.

Det forventes ikke, at der er behov for test af kopier og ‘nær kopier’ af samtalevæggen, hvor samme principper anvendes og installationen er udført omhyggeligt.

Kommunikation mellem kommune og CEI (Center for Infektionshygiejne ved SSI) om samtalevæg

1. Fra kommune til CEI

Til info. kan jeg bekræfte at [] Kommune sikrer at den/de opsatte vægge som forespørgslen vedrører, kan og vil blive rengjort som du oplyste mig om (vand/sæbe og evt. afspritning), og at SSI/CEI ikke havde yderligere bemærkninger eller krav til  væggens konstruktion.

2. Fra CEI til kommune

CEI bekræfter at dette er korrekt.

3. Fra CEI til kommune

Efter den forudgående telefonisk henvendelse, ser CEI (Center for Infektions hygiejne ved SSI) ingen problemer i at du videreformidler vores kommunikation og anbefalinger vedr. samtalevæggen.

Det eneste CEI mener vil være hygiejnisk relevant ved væggen er at den kan rengøres og desinficeres med anbefalede desinfektionsmidler.

CEI mener desuden ikke at der er andre myndigheder, som vil have indsigelser eller krav til en sådan væg.

Tak for en god snak i går vedr. samtaleløsningen som [] Kommune har sendt en forespørgsel til SSI/CEI om.