Overvejelser om placering
Valg af placering
Løsningen kan med fordel installeres i et rum med adgang både udefra og inde fra plejehjem. På fire konkrete plejehjem, tre hvor der er installeret sådanne løsninger og én hvor installation er tilbudt, har der været egnede rum med adgang udefra. Dvs der er en vis sandsynlighed for at sådanne rum kan findes på de fleste plejehjem.
Alternativt kan løsningen etableres udenfor (pavillion), eller der kan måske findes en vej ind i bygningen, som kun betrædes af pårørende. Til et plejehjem med mange beboere, også beboere som ikke kan sidde i en almindelig kørestol er der foreslået nedenstående løsning på en dobbelt samtalevæg, hvor de to felter er delt af en væg i troldtek (lydisolerende materiale).
Overvejelser
Er der ventilation i rummet?
I givet fald skal ind- og udblæsning være på samme side af væggen eller indblæsning på beboer side og udsugning på pårørende side.
Er yderdøren en nødudgang for beboere?
Er der andre mulige nødudgange eller skal der etableres udgang gennem væg?
Er der brandmeldere og sprinklere?
Samtalevæggen placeres, så funktionen ikke hæmmes.