Konstruktion og materialer
Skitse af Samtalevæggen princip. Her sat op i et hjørne af et rum, så besøgende har adgang direkte udefra.
Væggens bærende konstruktionen er et lægteskelet, som let kan tilpasses det eksisterende rum.
Væggen er færdig og klar til brug. Den hvide dug er en vindspærre, der tillader lyden at passere næsten uhindret igennem.
Væggen i brug giver mulighed for at beboere og pårørende kan mødes på en sikker måde, uden elektronisk distance.
Principtegning
Konstruktionen er et lægteskelet i rummet med følgende komponenter:
Synsfelt – vindue
Materiale: Polycarbonat eller acryl (plexiglas).
Polycarbonat er stærkere, lettere at bearbejde, mere ridsefast og derfor første valg over plexiglas. Begge dele kan bruges og det kan glas også. Maks. bredde uden extra lydfelter i glas er ca 1,2m ved 1m i højden. Anbefalet bredde: 1,2m til ”familie løsning”. Der er brugt 5mm, men især for polycarbonat og især for mindre felter kan 4mm godt bruges.
Hvis der kun skal være én samtalepartner på hver side kan synsfeltet laves smallere. (relevant hvis der installeres flere samtaleløsninger på et plejehjem, så kan den ene være ”familieløsning” mens de næste kan være 1:1). Hvis man bruger 1m højt glas og sætter bordet i 70 cms højde (til underkant) betyder det, at de fleste kan se hinanden stående.
Filtreret trykudligning
Materiale: F9 / ePM1 85% filter dobbelt, beskyttet af G4 filter materiale og / eller insektnet.
Trykudligning sikrer at ved fx vindstød gennem dør udefra begrænses den mængde luft som presses ufiltreret gennem sprækker ved gulv / loft / væg.
Dette er ikke en 100% standard byggemarked vare. I de aktuelle løsninger er der skåret materiale ud af et standard ventilationsfilter (ePM1 85%) som er dækket af G4 filter måtte. Alternativt er et panelfilter, fx: ECOPLEAT G 3GPA 592x287x48-F9-0. Vare nr. 3495200, Pris 249 kr. + moms og fragt fra Camfil eller lignende.
Lyd transmissions felt
Materiale: vindspærre - en uvævet fiberdug som bruges i byggeri.
Det kan fx være ’Tyvek’, HDPE, High Density PolyEthylen fra DuPont, det kan også være andre typer vindspærre. 'Tyvek' (som er et produktnavn) bruges blandt andet til autoklave poser, beskyttelses dragter i sundhedssektoren og vindspærre banevarer i byggeri. Det er en fordel at der ikke er tryk (reklametekst) på samtalevæg, så det ikke ligner en byggeplads. Det er også en fordel at det er hvidt eller lyst. Mulige leverandører: DuPont ‘Isola Tyvek’ produkter forhandles af byggemarkeder i kæden "Davidsen”. CBI.dk leverer ‘Omega’ produkter. Det er banevarer, 50m i bredden 1,5 eller ca 3m. Pris fra 7,- / m2 og opefter.
Dugen er ret stærk, men kan beskadiges med saks, kniv eller lignende. Hvis den monteres på begge sider af skellet kan man godt acceptere en skade på den ene side – man behøver ikke straks stoppe brug og reparere, men kan reparere ved først kommende lejlighed.
Lokalt lydtransmissions felt
Det har vist sig, at med brede samtalefelter (1,5m) eller dør lige op ad glasset, så er lyden ikke god nok for de svagest hørende. Der er derfor eftermonteret lokale lydfelter i polycarbonat ruderne.
Dør til nødudgang / rengørings adgang
Materiale: Moduldør inkl. karmsæt og håndtag kan fås for ca. DKK 1.000,-
Hvis døren skal agere nødudgang, skal visse breddekrav opfyldes. Ofte er kan yderdørene på plejecentre kun låses indefra så det er nødvendigt at kunne tilgå yderdøren inde fra plejecentret. Desuden er det hensigtsmæssigt, at pårørende side af rummet kan tilgås indefra for rengøring.
Sluse - hvis det ønskes
Materiale: f. eks. badeværelsesskab hvor bagbeklædning udskiftes til låge.
Pårørende kan sætte gaver mv. ind i slusen og personalet tager stilling til, om det må komme ind og i givet fald sprittes det af. Der er pt (start juni 2020) ikke bygget sluser ind i de modeller der er taget i brug.
Bord
Materiale: Kan f. eks. være laminat eller sæbe behandlet træ.
Vira overlever formentlig kortere tid på træ (især sæbebehandlet træ) end på laminat, men laminat er generelt mere rengøringsvenligt. Minimum højde på bord: armlæn på standard kørestol på plejehjem + 2cm. Ca. 70 cm.
Udformning af bord kan gøre rummet mere eller mindre hyggeligt – her er der først monteret standard melamin vindues karme på hver side, men det blev lidt ”institutionelt”. Erstatningen blev en afrundet sæbebehandlet bøgebordplade, for at mindske indtrykket af ”skranke”.
Hårdt skille materiale
Materiale: Kan være melamin plade, malet MDF, paneler.
Vindspærre dugen er forholdsvis robust, men det kan være hensigtsmæssigt at at installere en fast plade, i bunden (sparkekant).
Lægteskelet
Materialeforslag: taglægter eller regler 45*95 + vinkel beslag.
Det anbefales at skruer i væg begrænses og skruer i loft og gulv udelades. Der kommer forhåbentlig en dag hvor vi kan være sammen uden denne type adskillelse, og så skal den kunne pilles ned med minimum af efterreparation.
Diverse
Lister til afslutninger og til fastholdelse af ‘glas’, skruer.
Erfaringer undervejs
Lokalt lydtransmissions felt
Det har vist sig, at med brede samtalefelter (1,5m) eller dør lige op ad glasset, så er lyden ikke god nok for de svagest hørende. Der er derfor eftermonteret lokale lydfelter i polycarbonat ruderne. Lokale samtalefelter, her udformet så det inviterer til ”håndspålæggelse” med dobbelt dug. Felterne er monteret efter pladen er sat op, dette er skåret ud med stiksav.